Carragher sammenligner Sturridge med Mané: Nu er han en anden spiller
Kun fem ligakampe i denne sæson står Daniel Sturridge noteret for, og det tyder på, at den engelske angriber er i gang med sin sidste sæson for Liverpool.
Liverpool-legenden, Jamie Carragher, er heller ikke helt overbevist omkring Daniel Sturridge egenskaber på nuværende tidspunkt.
– Sturridge er en helt anden spiller nu, end da han ankom til Liverpool. Man kunne sammenligne ham med Mané, fordi grunden til, at Liverpool købte Sturridge under Rodgers, var, at han holdet fart, siger Jamie Carragher til Sky Sports.
– Sturridge er ikke en spiller, der løber mellem kæderne, så man kan glemme alt om, at han kan erstatte Mané på kanten. Det hele afhænger af hans fødder.
– Der er kun én grund til, at Sturridge er på holdet, og det er hans afslutningsfærdigheder. Man skal servere det hele på et sølvfad for ham. Det gjorde de for ham mod Southampton, og han kunne ikke afslutte. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved hans afslutningsfærdigheder, men han kan ikke rigtig andet i sit spil lige nu.
– Når man er en targetman, skal det serveres for en, og når man ikke kan score, så spiller man i princippet én mand i undertal, fordi de ikke bidraget med andet, slutter Carragher.