Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher revser United-stjerne: Minder om Martial

04.12.2023 Kl. 09:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdag aften led Manchester United et nederlag på 1-0 til Newcastle.

Her var der kun få spillere fra Erik ten Hags mandskab, der levede op til forventningerne i en kamp, hvor mange profiler skuffede.

En af de mange, der skuffede, var Marcus Rashford. Den 26-årige englænder blev taget ud efter en times spil.

I sommer forlængede Rashford aftalen med United, og der var store forhåbninger til, hvad det kunne blive til. I denne sæson er det dog kun blevet til to mål på tværs af alle turneringer.

En sønderlemmende kritik har rejst sig af Rashford i denne sæson. Og den tidligere Liverpool-stjerne Jamie Carragher er den seneste til at kritisere United-angriberen.

Det gjorde han i et interview med Sky Sports søndag aften.

– Det ser ud, som om, Manchester United er i store problemer. Jeg kan ikke helt forstå, at Manchester United er, hvor de er i tabellen.

– Marcus Rashford leverede lørdag aften en uacceptabel præstation, og det er der flere årsager til.

– Han spillede ikke i midtugen i Champions League, men jeg har også selv været en lokal spiller, og det er ikke nemt, især, når det ikke går godt for holdet.

Carragher: Rashford minder om Martial

– For Rashford og mit vedkommende, er ens arbejdsopgave at fikse problemerne og samle de andre op. At se Rashford minder mig om Martial, og det er den værst tænkelige ting, man kan sige om ham. En udenlandsk spiller, der kommer ind og er ligeglad. Rashford ligner nu Martial.

– Som en lokal spiller er du nødt til at samle andre op. Du kan ikke stoppe med at løbe for logoet og klubbens tilhængere, fordi du formentlig selv er iblandt, siger Carragher til TV-stationen.

Manchester United er placeret på syvendepladsen i Premier League efter lørdagens nederlag. De Røde Djævle møder Chelsea på onsdag.

Marcus Rashford bør ikke komme med England til EM. Sådan lyder det fra tidligere Premier League-manager. Læs mere her.

Annonce