Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher leger med tanken om at rykke Alexander-Arnold op på midtbanen

Af Morten Bruun Jørgensen
17.03.2023 Kl. 11:48
Jamie Carragher spekulerer nu på, om det vil give mening for Liverpool at bruge Trent Alexander-Arnold på midtbanen.

Kritikken af Trent Alexander-Arnolds defensive evner var ikke til at tage fejl af, da Jamie Carragher skulle analysere på Liverpools nederlag mod Real Madrid onsdag aften.

Faktisk mente Carragher, at Liverpool bør købe en ny højre back for at give Alexander-Arnold seriøs konkurrence om pladsen.

Nu har Carragher i en klumme for The Telegraph så også spekuleret i, om det vil give mening for Liverpool og Alexander-Arnold at smide englænderen op på midtbanen, hvor han tidligere i sin karriere har huseret.

– Jeg har ingen idé om, hvorvidt Alexander-Arnold har ambitioner om at vende tilbage til, hvor det hele startede og spille på midtbanen. Gareth Southgate prøvede det og fik kritik i nogle kredse, blandt andet fra Klopp, skriver Carragher.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes overgår alle andre i Europas fem bedste ligaer

– Med tanke på sine afleveringsevner er Alexander-Arnold på niveau med de bedste i Europa, og han er det tætteste, som Liverpool er på Kevin De Bruyne eller Steven Gerrard. Vil det være så radikalt et skifte at bruge ham som 8’er med tanke på, hvor desperate Liverpool er for at finde en kreativ midtbanespiller? Med Stefan Bajcetic ude for resten af sæsonen kan Klopp måske endda gøre det med det samme?

– Jeg er overbevist om, at Alexander-Arnold vender tilbage til midtbanen på et tidspunkt – enten i slutningen af 20’erne eller starten af 30’erne. Det betyder ikke noget, hvor mange medaljer en spiller har vundet. De bedste vil altid forsøge at blive bedre, mener Carragher.

Liverpool-spillerne har nu nogle fridage, da klubben ikke spiller i weekenden, og der i næst uge er landsholdspause.

Annonce