Carragher kalder på januarindkøb: "Der er noget galt"
Jamie Carragher mener, at der er noget galt i Liverpool.
Nærmere mener eksperten på Sky Sports, at der er noget galt med The Reds’ angribere, hvor han samtidig også antyder, at Jürgen Klopp måske bliver nødt til at hente en erstatning for Luis Diaz.
Det sagde den tidligere Liverpool-spiller efter lørdagens kamp mod Anfield på Anfield, der blev 1-1. Gæsterne kom foran efter få minutter af et hovedstødsmål af Gabriel Magalhães, mens Mohamed Salah kunne udligne små tyve minutter efter.
Derfor formod Luiz Diaz altså ikke at score for syvende Premier League-kamp i træk, mens Darwin Nunez gik målløs fra banen for 12. kamp i træk i alle turneringer.
– Når man ser på Liverpools fronttrio, er der noget, der ikke stemmer. Gakpo har været her i næsten 12 måneder, og han har haft glimt i øjet, men langt fra nok. Diaz ligner en skygge af sig selv efter sin knæskade i sidste sæson. Jeg føler virkelig, at Diaz er nødt til at have en god anden halvdel af sæsonen, ellers vil Liverpool gå på markedet til sommer på venstre side.
– Det føles bare som om, at de ikke har erstattet Sadio Mane og Roberto Firmino med hensyn til kvalitet. Jeg ved godt, at Darwin Nunez startede på bænken, og at han er inde i en dårlig periode, hvad angår mål, men Nunez skal næsten være det første navn på holdkortet.
– Selv i Carabao Cup-sejren over West Ham i midtugen skaber han et mål, og han skaber panik, der er en følelse af, at selv hvis det ikke går godt, kan han løbe forbi nogen eller få et skud af sted. Et eller andet sted kan han gøre noget, sagde Jamie Carragher i podcasten Gary Neville Podcast.
Liverpool skal også undvære Mohamed Salah til januar, da superstjernen skal til Africa Cup of Nations, hvor The Reds måske er nødsaget til at handle i det kommende transfervindue.