Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Jeg væmmes over Liverpools planer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2021 Kl. 06:26
I sin klumme for The Telegraph giver Jamie Carragher Liverpools planer om at forme en ny Super League hårde ord med på vejen.

Jamie Carragher er ikke overrasket over, at Manchester United er en del af planerne om etableringen af en ny Super League, for som han skriver i sin klumme for The Telegraph, har der aldrig været nogen tvivl om, at Glazer-familien kun var interesseret i én ting: Penge.

Helt så oplagt har det ikke været med Liverpools amerikanske ejere – før nu. Derfor væmmes Carragher over Liverpools ledende rolle i den nye Super League.

– Som tidligere Liverpool-spiller væmmes jeg over, at mins klubs ry bliver skadet af den arrogance, som ejerkredsen viser. De ønsker at skabe en kultur, hvor man ikke længere skal gøre sig fortjent til succes. Det er antitesen mod alt, jeg forstår ved fodbold, og alt hvad min by forstår ved fodbolden, skriver Carragher for The Telegraph.

Liverpool-ikonet kan dog ikke forestille sig, at Big Six-klubbernes tilhængere vil finde sig i deres klubbers opførsel.

– Man kan ikke retfærdiggøre at destabilisere fodboldsystemet uden opbakning fra dem, klubberne har mest brug for. Fansene. Fodbolddirektørerne begår altid den fejl, at de tror, de er de mest indflydelsesrige personer i fodbold. Men de vil hurtigt indse, at de er svage og magtesløse uden tilhængerne, skriver Carragher.

Annonce