Carragher holder sig ikke tilbage: Her er de ansvarlige for Liverpools nedtur
Mandag aften tabte Liverpool med 1-3 til Thomas Franks Brentford, og dermed fortsætter den tvivlsomme sæson for The Reds.
Jamie Carragher holdt sig ikke tilbage, da han skulle pege på, hvem der er ansvarlige for Liverpools nedtur.
Det er især scoutingafdelingen og Jürgen Klopp, man skal pege fingre af.
Den tidligere Liverpool-spiller mener, at man især har forsømt midtbanen i løbet af de senere år.
– Det har været en gennemgående tema for Liverpool hele sæsonen. Så snart intensiteten stiger, kan man ikke håndtere det.
– De er nødt til at spille en mere langsommelig form for fodbold, for lige så snart det går hurtigt, kan de ikke følge med.
– Liverpool har haft et problem hele sæsonen mod hold, der er fysiske.
– Dette er et hold – lad os ikke glemme det – som bryster sig af at sige, at intensiteten er dets identitet. De kan ikke følge med længere. Det ser ud, som om, det er et aldrende hold, der er ved vejs ende.
– Jeg ved ikke, hvad der er sket med Liverpool, hvad angår midtbanen. Liverpool har købt én midtbanespiller i løbet af de seneste fire og et halvt år i form af Thiago. Det bider dem i røven nu.
– Thiago er ikke et problem i sig selv, hvis der er to spillere fulde af energi, som kan stoppe kontraløb.
– Folk taler om Jude Bellingham, men Liverpool har ikke problemer med at skabe noget offensivt. De mangler en spiller, som kan stoppe modstanderen i at løbe direkte igennem dem.
– Transferudvalget og Jürgen Klopp er blevet hyldet mere end nogen anden scoutingafdeling i fodboldverdenen. Ansvaret hviler på dem, siger Jamie Carragher til Sky Sports.
Liverpool ligger på sjettepladsen i Premier League med 28 point efter 17 kampe.
LÆS OGSÅ: Brian Laudrup vender tilbage på skærmen