Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Glem alt om det, United

Af Morten Jørgensen
01.03.2024 Kl. 09:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jamie Carragher anerkender, at Sir Jim Ratcliffe er kommet til Manchester United med store ambitioner, men Sky Sports-eksperten minder også om, hvem De Røde Djævle står over for. 

– Manchester United kan glemme alt om vippe Manchester City af pinden, mens Pep Guardiola er i engelsk fodbold, skriver Carragher i sin klumme for The Telegraph.

– United kan skifte ejere, headhunte den bedste administrerende direktør og sportsdirektør i verden, forny deres rekrutteringsafdeling, renovere Old Trafford og udnævne den bedste manager siden Sir Alex Ferguson. Det er lige meget. Så længe Guardiola er til stede, vil City ikke være bange.

– United bliver aldrig den mest dominerende klub i sin egen by – og slet ikke i resten af landet – indtil City skal finde sig en ny manager. 

– Det er sådan, at store fodboldæraer fungerer. Legendariske, verdensklasse managere bliver aldrig overgået af deres rivaler, mens de er på deres bedste, og vi er stadig i midten af Citys dominans. 

Efter sin ankomst hos Manchester United har Sim Jim Ratcliffe gjort det meget klart, at han vil have klubben til at vippe Manchester City og Liverpool af pinden som de bedste i England. 

Det vil han gøre i løbet af de kommende år, for han har slået fast, at det ikke skal være en tiårsplan. 

I første omgang mødes Manchester City og Manchester United på søndag i Premier League. 

Optakt: Manchester City – Manchester United

Annonce