Carragher er ikke i tvivl: Leicester-triumf vil være det største nogensinde
Med fem kampe igen fører Leicester fortsat Premier League med syv point ned til Tottenham.
The Foxes er altså ikke mange sejre fra at kunne fejre et engelsk mesterskab, og det vil være den største overraskelse i fodboldens historie. Det mener Liverpool-legenden, Jamie Carragher.
– Er det den største bedrift i fodboldens historie? Der var selvføgelig Nottingham Forest, da de vandt mesterskabet for klubhold (Champions League), og jeg tror, det er rimeligt sikkert at sige, at det ikke sker for Leicester. Men der var større chancer for, at de mindre hold kunne vinde mesterskaber i 60'erne, 70'erne og 80'erne, siger Carragher til Sky Sports og tilføjer:
– Holdene i top fire har næsten altid været sikker – sådan har det hvertfald været, mens jeg har spillet. Når man ser, hvad Leicester kommer fra, så er det nok den største bedrift nogensinde i fodboldens historie.
– Ranieri sagde, at man formentlig kan se det med 50-60 års mellemrum. Chancerne for at se det her igen? Jeg tror, man kan fordoble det, slutter Carragher.
Leicester kan komme et skridt nærmere Premier League-trofæet, når de i næste runde møder West Ham.