Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Dette er bekymrende i Manchester United

10.01.2024 Kl. 20:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De fleste fodboldklubber har i dag en eller flere personer, som i sammenspil med klubbens træner står for rekrutteringen til førsteholdet.

Det er dermed holdninger fra flere personer, der er med til at afgøre de store transferbeslutninger hos klubberne.

Det har blandt andet været tilfældet i Liverpool i en længere årrække, hvor det ikke har været Jürgen Klopp, der ensidigt kunne afgøre, hvilken spiller han ville have.

Et eksempel på det er Mohamed Salah.

Liverpool-manageren var mere interesseret i at få fingrene i Julian Brandt, men klubbens rekrutteringsteam mente i stedet, at det ville være bedre at gå med egypteren – hvilket man gjorde.

– Klopp ville ikke hente ham (Salah, red.). Han ville have Julian Brandt. Liverpool havde før forsøgt at hente Salah, inden han skiftede til Chelsea, siger Jamie Carragher til Sky Sports.

– Personerne i Liverpool havde stadig interesse, og så tog han til Roma – og de var meget målrettede om at hente denne spiller. Nu ser man på, hvad Salah har udrettet, men det kunne sagtens have endt anderledes.

Jamie Carragher peger derefter mod Manchester Uniteds rekruttering de seneste år, hvor han føler, at det er Erik ten Hag, der har haft magten.

– Jeg mener ikke, at denne idé om, at trænerne skal stå hvert eneste køb, er den rette, men en træner skal heller ikke have en spiller presset til sig.

– En træner skal ikke kunne gøre, som han har lyst til. Man ser på Manchester United, og det er bekymrende. Det føles som om, at Erik ten Hag har købt hver eneste spiller, han kender, lyder det fra Jamie Carragher.

Med Sir Jim Ratcliffes ankomst tyder det også på, at der bliver lavet om på tingene hvad angår rekrutteringen.

Her bliver det blandt andet meldt, at Sir Jim Ratcliffe & Co. vil bringe to personer til klubben, som skal står for diverse transfers. Læs mere om det her.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce