Carra afslører: Benitez ville sælge Alonso og købe Barry
Xabi Alonso spillede fra 2004 til 2009 hos Liverpool, hvor han nåede at blive en ægte fanfavorit, inden han skiftede til Real Madrid. Årte før salget, i sommeren 2008, ville den daværende Liverpool-manager Rafel Benitez dog meget gerne have solgt Alonso.
Jamie Carragher afslører nu i de engelske medier, at Rafa ville bruge en del af pengene fra et Alonso-salg til at hente Gareth Barry, der dengang spillede hos Aston Villa:
– Rafas intention var at sælge Xabi Alonso for £30 millioner og købe Barry for det halve af den pris, siger Carragher til The Daily Mail og uddyber:
– Grunden til at Barry var tiltrækkende var, at han er engelsk og at han kunne spille to-tre forskellige positioner. Men tro det eller ej, kun Arsenal og Juventus ville have Xabi. Og da det stod klart, at Liverpool bare ville købe Barry for £15 millioner, så ville de andre klubber pludselig ikke betale £30 millioner for Alonso. Men vi var mange på holdet, der var glade for, at han blev, lyder det fra Carragher.
Xabi Alonso fik 210 kampe i Liverpool-trøjen. Han spillede sin sidste kamp som Liverpool-spiller den 24 maj 2009, da Liverpool slog Tottenham med 3-1 på Anfield.