Carlo Ancelotti får nyt job
Nu er alt efterhånden på plads, når snakken falder på Carlo Ancelotti og fremtidsplanerne.
Real Madrid-bossen er blevet præsenteret som ny landstræner. Det har det brasilianske fodboldforbund nu bekræftet på X.
Den italienske kultmanager forlader Real Madrid denne sommer, hvor erstatningen allerede er fundet i den spanske hovedstadsklub.
Carlo Ancelotti skal ifølge Ben Jacobs starte på et nyt job den 26. maj, mens det ligeledes oplyses, at trænerstaben skulle være på plads.
Det nye job til italieneren er et landstrænerjob for Brasilien.
Carlo Ancelotti har haft en svingende sæson for Los Blancos, der for længst er røget ud af Champions League. Her blev det til et exit mod Arsenal, der udraderede den spanske gigantklub med hele 5-1 samlet. Efterfølgende var det en ganske kryptisk besked fra Ancelotti, der blev meldt ud.
– Jeg ved ikke, om dette var min sidste Champions League-kamp i Real Madrid, og jeg vil ikke vide det, lød det fra Real Madrid-bossen.
I La Liga ser det heller ikke for godt ud for den spanske kongeklub, der er hele syv point efter rivalerne fra FC Barcelona. Derfor ligner det, at mesterskabet havner i den catalanske storby i stedet for.
Nu han Ancelotti så se frem til en ny kæmpe opgave for den fodboldglade nation, Brasilien.
Samtidigt er det kommet frem, at Pierre Emile Højbjerg skifter klub til sommer.








