Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Caretaker vil have Middlesbrough-jobbet permanent

Af Lasse Callesen
19.03.2017 Kl. 16:40
Steve Agnew vil have jobbet i Middlesbrough på permanent basis.

Tidligere på ugen offentliggjorde Middlesbrough, at man havde opsagt samarbejdet med Aitor Karanka. Det hedder sig nu, at ledesen i Middlesbrough er nu på jagt efter en erstatning, mens assistensen Steve Agnew er ansat som midlertidig manager. Agnew afslører dog efter dagens nederlag til Manchester United, at han gerne vil have jobbet på permanent basis.

– Selvfølgelig vil jeg gerne have jobbet. Det er en klub, som jeg har mange følelser for, siger Agnew til BBC Sport og uddyber:

– Det er en fornøjelse at træne et hold og se det reagere på de ting, man gerne vil se. Jeg er sikker på, at vi kan fortsætte en god udvikling resten af sæsonen og forhåbentlig redde os i Premier League.

Mens ledelsen tidligere på dagen også sagde, at Agnew er med i overvejelserne til den endelige stilling som manager, så skriver medierne, at der også er andre kandidater. Ifølge Daily Telegraph er hollandske Guus Hiddink en person, som Middlesbrough har i tankerne. Den tidligere Chelsea-manager var i dialog med Leicester om et blive manager på King Power Stadium, men The Foxes besluttede sig til sidst for at give Craig Shakespeare chancen.

Annonce