Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff vil fordoble voldstiltalt Morrisons løn

10.08.2014 Kl. 16:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Morrison skal i Manchester Crown Court den 28. august, efter han er blevet tiltalt for to tilfælde af overgreb og chikane mod hans ex-kæreste og dennes mor. Mens han venter på rettens afgørelse, træner han med West Ham, og kan er også til rådighed i kampe, hvis han bliver udtaget.

Klubbens delejer, David Sullivan, har været en stor støtte for Morrison, og han har angiveligt åbnet kontraktforhandlinger med den 21-årige englænder, før tiltalerne mod ham. The Telegraph skriver, at der stadig kan blive tale om ny West Ham-kontrakt tildelt Morrison, men Cardiff prøver nu at forpurre det ved at vise interesse for den meget talentfulde midtbanespiller, der har en fortid i Manchester United.

Ifølge The Telegraph lavede Cardiff allerede en forespørgsel på Morrison i januar, og de vil forsøge at friste West Ham til at sælge den engelske U21-landsholdsspiller. Buddet på Morrison fra Cardiff lyder efter sigende på £3 millioner. Samtidig vil sidste års Premier League-nedrykkede fordoble hans løn.

Morrison tjener i øjeblikket omkring £15.000 om ugen på Upton Park, men Cardiff er villige til at fordoble hans ugentlige lønninger, så han i Championship-klubben vil kunne tjene £30.000 ugentligt, hvis han altså bliver overtalt til at spille i den næstbedste række.

Det er uklart om West Ham vil overveje at sælge Morrison, eller ej – specielt før hans retssag har fået en afgørelse. Bestyrelsen har indtil nu bakket op om Sam Allerdyces beslutning om at lade ham træne med i førsteholdstruppen.

Cardiffs norske manager, Ole Gunnar Solskjær, kender midtbanespillerens store talent, efter deres fælles fortid i Manchester United, hvor Solskjær arbejdede med Morrison på Uniteds andethold for et par år siden. 

Annonce