Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff ude trods sejr: Brentford møder Fulham i oprykningskamp på Wembley

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.07.2020 Kl. 20:46
Cardiff vandt her til aften 2-1 på udebane mod Fulham, men det var alligevel ikke nok til at sikre sig videre avancement.

I den første play off-semifinale formåede Thomas Franks Brentford at slå Swansea med 3-1 for samlet set at avancere sig til oprykningskampen på Wembley. I aften gjaldt det Fulham og Cardiff.

Fulham havde op til opgøret et enormt forspring, i og med de slog Cardiff med 2-0 på udebane i det første møde mellem de to klubber.

Derfor forventedes Fulham sikkert at gå videre, men det endte ikke med at gå så let for hjemmeholdet, der blandt andet måtte starte uden talismanden Alexander Mitrovic, der var skadet.

Efter otte minutter kom gæsterne fra Wales foran, der dermed bragte sig tilbage i det samlede opgør fra kampens begyndelse. Forsvarsspilleren Curtis Nelson bragte gæsterne i front.

Der skulle dog gå mindre 60 sekunder, før Fulham bragte balance i regnskabet. Et minut senere udlignede sidste kamps overtidsmålskytte Neeskens Kebano efter oplæg af den tidligere Cardiff-angriber Bobby Reid.

Dermed lignede Fulham igen sikre finalister, men det blev der ligeledes igen lavet om på kort efter pausen, hvor netop indskiftede Lee Tomlin gav gæsterne den bedst mulige start på anden halvleg.

Trods et hav af muligheder i anden halvleg, blev der ikke scoret flere mål, hvilket så hjemmeholdet på Craven Cottage bryde ud i forløsende jubel. 

Brentford og Fulham mødes den 4. august på Wembley, hvor vinderen får en billet til Premier League, mens taberen må tage en tur mere i The Championship.

Annonce