Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cardiff-boss: Tager det roligt med Cornelius

23.09.2013 Kl. 17:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andreas Cornelius har ikke fået den heldigste start i Cardiff City. Den unge dansker blev ramt af en ankelskade i slutningen af august. En skade der har holdt danskeren ude hele september. Cardiffs manager Malky Mackay tager det dog ganske roligt.

68 millioner danske kroner måtte Cardiff af med, da de i sommers hentede Andreas Cornelius til klubben. Desværre for Cardiff og Cornelius satte en ankelskade en stopper for en drømmestart i den walisiske hovedstad. Cardiffs manager Malky Mackay bevarer dog tålmodigheden angående danskeren.

– Jeg har haft en snak med Andreas, og han er indforstået med der ikke er noget pres på ham. Han er en ung spiller, der har skrevet en lang kontrakt, så vi har ikke travlt med, at få ham på banen med det samme.

– Andreas skal nok blive klar, men begynder han først, at presse sig selv psykisk kan det hurtigt gå galt. Vi skal bare have tålmodighed, siger Mackay til Skysports.

Andreas Cornelius pådrog sig skaden, da Cardiff City spillede mod Accrington i Capital One Cup. Imorgen skal Cardiff atter spille Capital One Cup. Her skal den walisiske klub en tur til London, hvor de skal møde West Ham i tuneringens tredje runde.

Annonce