Cardiff-angriber tæt på Wigan-skifte
Wigan-manager, Uwe Rösler, bekræfter, at Nicky Maynard fra Cardiff City er tæt på et skifte til Championship-klubben.
Den 27-årige reserve-angriber fra Cardiff City, Nicky Maynard, kan formentlig blive præsenteret som Wigan-spiller inden for de kommende dage. Dog er der usikkerhed omkring, hvorvidt Maynard erhverves på en lejeaftale eller på en permanent kontrakt med Championship-klubben.
– Vi er ved at forberede et lægetjek til ham (Nicky Maynard red.). Vi har arbejdet hårdt på denne transfer, men den er endnu ikke sikret endnu, udtaler Rösler til Sky Sports News Radio, og tilføjer:
– Han er nået til det punkt i sin karriere, hvor han ønsker at få regelmæssig spilletid igen efter sin skade. Han ønsker at bevise noget overfor sig selv og andre.
Nicky Maynard har spillet otte Premier League-kampe i indeværende sæson, men samtlige optrædener har været som indskiftningsspiller.