Carabao Cup-overblik: PL-favoritter er videre til kvartfinalerne
Fire Carabao Cup-kampe var på programmet denne tirsdag aften, hvor det gjaldt ottendedelsfinalerne.
MK Dons vs Leicester
Leicester gæstede MK Dons, og her var der ingen slinger i valsen hos Brendan Rodgers' tropper, der vandt opgøret 3-0. Youri Tielemans, Ayoze Perez og Jamie Vardy stod for scoringerne.
Wolverhampton vs Gillingham FC
Julen Lopetegui havde sin første kamp i spidsen for Wolverhampton, der mødte Gillingham FC og var dermed store favoritter.
Der skulle dog gå 77 minutter, før de kom på måltavlen. Raul Jimenez gjorde det til 1-0, og i tillægstiden lukkede og slukkede Ait Nouri til 2-0.
Southampton vs Lincoln
Che Adams blev helten for The Saints, da han med to mål sikrede værterne en snæver 2-1-sejr. Sejrsmålet til 2-1 blev scoret med et kvarter tilbage af kampen.
Newcastle vs Bournemouth
Et opgør mellem to Premier League-klubber, hvor favoritterne fra Newcastle løb med sejren. Et selvmål af Adam Smith sikrede Newcastle en 1-0-sejr.
Phillip Billing var med fra start for Bournemouth, mens Emiliano Marcondes så kampen fra bænken.
Onsdag aften er der tre opgør på programmet. Det gælder:
Blackburn vs Nottingham Forest
Charlton vs Brighton
Manchester United vs Burnley
Den ottende og sidste ottendedelsfinale spilles torsdag aften, og det står mellem Manchester City og Liverpool.
Læs også: Avis: Ronaldo skriver under med denne klub
Læs også: Enzo Fernàndez rygtes til Liverpool: Denne klub foretrækker han