Can vil have mere end en fordobling af sin løn
Liverpool har i år forlænget kontrakterne med Philippe Coutinho og Adam Lallana, som angiveligt tjener henholdsvis £160,000 og £110,000 om ugen i deres nye kontrakter.
Der har også været rygter om, at Liverpool skulle være interesseret i at forlænge Emre Cans kontrakt, men her er der komplikationer.
Den tyske midtbanespiller skrev under på en fireårig kontrakt, da han i sommeren 2014 skiftede fra Leverkusen til Liverpool.
Kontrakten står dermed til at udløbe sommeren 2018, men de to parter er et stykke fra hinanden i kontraktforhandlingerne.
Daily Mirror rapporterer, at Emre Can tjener £35,000 om ugen i sin nuværende kontrakt og vil have mere end en fordobling af sin løn, hvis han skal forlænge.
Juventus, Hoffenheim, RB Leipzig samt Leverkusen følger Emre Cans situation i Liverpool, melder avisen.