Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Campbell ser frem til CL-gyser

07.12.2015 Kl. 12:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal har leveret under niveau i dette års Champions League-gruppespil, og står derfor med en svær opgave i den kommende sidste spillerunde, når The Gunners er tvunget til at hente fuld gevinst på udebane mod Olympiakos, og tilmed vinde med mere end et mål.

Offensivspilleren Joel Campbell ser frem til onsdagens opgave, og kalder slaget om videre deltagelse i Europas fineste klubturnering sæsonens hidtil vigtigste kamp.

– Sejren over Sunderland var god for holdet. Vi fik de tre point, og det var, hvad vi kom efter. Nu skal vi forberede os fysisk og mentalt til onsdagens kamp, som bliver meget svær, meddelte den costaricanske kantspiller til klubbens officielle hjemmeside.

– Vi har allerede mødt dem på hjemmebane. Det er et godt hold, en stor rival og især stærke, når de spiller på hjemmebane. Det er den hidtil vigtigste kamp i sæsonen. Det bliver en finale, og vi skal vinde, hvis vi vil videre i turneringen, meddelte Campbell, der tidligere har spillet for netop Olympiakos på en lejeaftale.

Arsenal må undvære en række profiler, når der fløjtes til start i onsdagens opgør i Pireaus.

Annonce