Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Campbell: Arsenal har brug for en leder i forsvaret

Af Morten Bruun Jørgensen
11.05.2018 Kl. 13:16
Sol Campbell mener, at der skal gøres noget ved manglende lederskab i Arsenals forsvar.

Sol Campbell var en leder for Arsenal.

Englænderen er dog for længst fortid i London-klubben, og netop nu er der ikke for alvor en leder i klubbens forsvar. Laurent Koscielny har ikke formået at tage ansvar, og franskmandens karriere lakker muligvis mod enden efter en alvorlig skade.

Derfor skal klubben forsøge at hente en forsvarsspiller med lederevner ind i sommerens transfervindue. Det mener Sol Campbell i hvert fald.

– Arsenal har brug for en, der kan tackle. Jeg synes, at de desperat har brug for en, der han heade, tackle og er dygtig til at aflevere – samtidig skal han kunne kommunikere – det mangler de. De har brug for en, der er kommunikationsstærk og kan dirigere med bagkæden, siger Campbell til Sky Sports.

Arsenal har sikret sig femtepladsen i Premier League i denne sæson. I sæsonens sidste kamp møder de Huddersfield, som nu har sikret sig overlevelse.

Annonce