Calvert-Lewin forhandler om skifte
I sidste måned forlød det, at Dominic Calvert-Lewin fra Everton var havnet på blokken hos Juventus.
For fem dage siden kunne den normalt velinformerede transferjournalist Gianluca di Marzio så fortælle, at Fiorentina også forsøger at hente angriberen i det kommende transfervindue, der åbner på onsdag.
LÆS OGSÅ: Nu er de favorit til at hente Gyökeres
Sevilla er så den seneste klub til at vise interesse for Everton-stjernen. Det skriver Vamos Mi Sevilla FC.
Englænderen har været fast starter for The Toffees i denne sæson, hvor han har scoret to mål og er noteret for et enkelt oplæg i 16 kampe.
Til trods for dette faktum, ønsker den 27-årige englænder at skifte klub snarest muligt, og højst sandsynligt i januar, og han vil være begejstret over udsigten til at spille i Spanien, hedder det sig.
Sevillas sportsdirektør, Victor Orta, ønsker at gøre en ende på klubbens forfærdelige stime, og den andalusiske klub råder angiveligt over flere løsninger, men Everton-stjernen vækker mest begejstring.
Den spanske klub har kørt sig selv i stilling til en signing af Calvert-Lewin, og man er i dialog med hans repræsentanter, lyder det.
Hans aftale udløber i 2025, og næste måned kan derfor blive den sidste for Everton til at indkassere penge på angriberen.
LÆS OGSÅ: Afviser Liverpool: Vil til Real Madrid
Som følge af Sevillas nuværende økonomiske situation, er det endnu uvist, om andaluserne kan diske op med et tilbud, som Sean Dyche og kompagni vil godkende.



















