Caicedo-agent afslører alt om transfersaga: "De kom ud af ingenting"
Der var flere store transfersagaer i sommerens transfervindue, og en af dem omhandlede Moises Caicedo.
Den ecuadorianske midtbanespiller blev i lang tid rygtet til Chelsea, men ud af ingen meldte Liverpool sig på banen og forhandlede en aftale på plads med Brighton.
Chelsea havde på det tidspunkt afgivet flere bud til Brighton, men uden held. Liverpools handel fik The Blues til at trykke på speederen, og de endte til sidst med at sikre midtbanespillerens underskrift i en rekordhandel.
En af de personer, som oplevede sagaen på tætteste hold, var Moises Caicedos agent, Manuel Sierra.
I nyt interview fortæller han om, hvordan de selv blev overrasket over Liverpools bud.
– Liverpool har altid været interesseret i Caicedo. Vi havde møder med dem fra januar, men fra maj hørte vi ikke noget fra dem, siger Manuel Sierra til Fütbol sin Cassette og tilføjer:
– Som en stor overraskelse og ud af ingenting sagde Brighton til os, at han (Caicedo, red.) skulle til lægetjek hos Liverpool dagen efter. Vi havde ikke en aftale med dem (Liverpool, red.).
– Med tilladelse fra Brighton havde Klopp skrevet til Moises, men Moises var helt tydeligt, og det samme var vi med Chelsea. Hvis de (Chelsea, red.) matchede buddet (så ville de skifte dertil), som Liverpool havde givet til Brighton – og det gjorde det.
– Det var en svær situation. Vi havde givet vores ord til Chelsea, men Liverpool kom ud af ingenting og præsenterede et bedre stabilt projekt end Chelseas. Det var et langsigtet projekt, og på det tidspunkt var vi meget omtåget, lyder det fra Manuel Sierra.
Chelsea hentede den ecuadorianske midtbanespiller for 991 millioner kroner, hvoraf 130 millioner kroner dog er bundet op af bonusser.
Kontrakten med The Blues er gældende frem til sommeren 2031, men Chelsea har en option på at forlænge kontrakten frem til 2032.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Her er reglerne for omspilskampe i Premier League
2. Helt vanvittigt: Bruno Fernandes topper listen
3. BREAKING: Her skal EM 2028 afholdes
4. Hvor var du, Mbappé? Newcastle-storsejr mod PSG er historisk