Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cahill tror ikke på top fire-plads

Af Gustav Tornby
23.04.2018 Kl. 16:56
Gary Cahill tror ikke på, at Chelsea i denne sæson kan nå at slutte i top fire i Premier League.

Chelsea slog Southampton i søndagens FA Cup-semifinale og kan se frem til et møde med Manchester United på Wembley den 19. maj. 

I ligaen kører det dog ikke helt for sidste sæsons engelske mestre. 

Her er The Blues fem point efter Tottenham med fire kampe tilbage af sæsonen – heriblandt en hjemmebanekamp mod Liverpool.

– Jeg vil ikke være negativ, men kampene løber ud og holdene i top fire er rigtig gode, så hvis det sker vil det være rigtig, rigtig overraskende, fortæller Cahill ifølge Sky Sports. 

– Der er det hul derop til og pointforskellen, men det åbenlyse vi kan gøre er at vinde vores kampe. 

– Vi fik et fint resultat mod Burnley og skal bare blive ved med at vinde. Næste opgør for Chelsea er næste lørdag ude mod Swansea.

Annonce