Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cahill hylder Kane: Han er utrolig

10.03.2017 Kl. 15:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Harry Kane blev fredag kåret til februars bedste spiller i Premier League. Efterfølgende er der nu ros fra landsholdskammeraten Gary Cahill. Chelseas forsvarsspiller kan godt se, hvorfor Kane har præsteret 19 Premier League-mål i denne sæson og roser London-rivalernes store målscorer til skyerne:
 
–  Helt generelt, så skal man være virkelig opmærksom på angriberne i Premier League, og Harry Kane er helt sikkert blandt de bedste af dem, siger Gary Cahill til talkSPORT og uddyber:
 
– Jeg har trænet med ham, og hans afslutningsevner er virkelig fantastiske. Jeg tror, man glemmer, hvor ung han er – det er utroligt. Jeg synes, at han i løbet af de seneste sæsoner har spillet regelmæssigt og lavet mange mål. Han er en virkelig god afslutter. Han er en meget farlig angriber.
 
Cahill har dog også to andre herre han peger på, når han skal vælge hvem der er de bedste angribere i ligaen:
 
– Zlatan Ibrahimovic og Sergio Aguero er også topspillere, siger Cahill.
 
Det er fjerde gang i sin karriere, at 23-årige Kane tager prisen som månedens spiller, og det er tredje gang en Tottenham-spiller vinder prisen i denne sæson.
Annonce