Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cahill forventer Chelsea-exit til januar

Af Mads Bye Marboe
21.09.2018 Kl. 15:40
Gary Cahill regner med, at han bliver nødt til at forlade Chelsea til januar.

Gary Cahill har endnu ikke spillet for Chelsea i denne sæson, hvor både Antonio Rüdiger, David Luiz og Andreas Christensen er foran englænderen i stopperkøen.

Cahill fik heller ikke spilletid i The Blues' Europa League-sejr over PAOK, og han regner således med at forlade klubben til januar.

– Jeg vil ikke sige noget for tidligt, men, som tingene ser ud lige nu, gør jeg det sandsynligvis. Uanset hvad min fremtid bringer, har klubben og det forhold, jeg har til fansene, udgjort en kæmpe stor del af mit fodboldliv. Jeg har kæmpe respekt for alle her.

– Det er gået op for mig, at man nogle gange må tage svære beslutninger, og fodboldverden venter ikke på dig. Nogle gange er man nødt til at tage beslutninger for at fortsætte ens udvikling.

– Jeg har ikke snakket med manageren endnu. Jeg tror, at vi snart snakker sammen for at se, hvor landet ligger. Det vigtigste er holdet, men jeg må også kigge på min egen situation og min fremtid, slutter han ifølge Daily Mirror.

Cahill har spillet for Chelsea siden 2012, hvor han forlod Bolton til fordel for The Blues.

Annonce