Cahill: Chelsea-skifte har gjort mig bedre
Cahill kom til Stamford Bridge fra Bolton i 2012 og har udviklet sig til at være en sand klippe i hjertet af Blues-forsvaret.
Den 28-årige englænder har fået smagt succes i både Europa League og Champions League, og peger selv på, den større 'scene' som en årsag til hans udvikling.
– Skiftet har helt klart givet mig en større scene at blive set på, fortalte Cahill til Sport Magazine.
– Med al respekt til Bolton, fordi jeg havde det fantastisk der, men der spiller du måske på TV en gang hver anden måned – folk reagerer, som om du er kommet som skudt ud af en kanon, når du laver noget godt.
– Jeg spillede på samme niveau der, men Chelsea er på en meget større platform – vi er på TV hver uge. Det giver lige dén ekstra motivation til at blive bedre.