Cabella: Jeg skal fortsætte med at præstere
24-årige Rémy Cabella var blot én af mange spillere, der tiltrådte på St. James' Park denne sommer, og franskmanden erkender, at han har fået en tilfredsstillende start i den nordengelske klub.
Cabella var en konstant trussel for Manchester City, og manager Alan Pardew sammenlignede ham efter kampen med David Silva og Samir Nasri grundet sin flotte PL-debut.
– Jeg præsterede relativt godt mod Manchester City, så jeg er meget glad, lyder det beskedent fra Cabella ifølge Soccerway.
– Jeg kunne måske have været mere effektiv i bestræbelserne på at score et mål eller levere en assist, men det var en tilforladelig måde jeg spillede på, så jeg er tilfreds.
– For mit vedkommende ved jeg, hvad jeg kan forvente af denne liga, fordi jeg allerede har spillet mod det bedste mandskab. Jeg skal blive ved med at præstere på et højt niveau for at blive bedre og mere vant til Premier League.
Rémy Cabella fik 90 minutter i kampen mod Manchester City, men Newcastle kommer på endnu en svær test i weekenden, hvor næste modstander hedder Aston Villa.