Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cabaye på ønskelisten i PSG

20.01.2014 Kl. 08:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paris Saint Germains manager Laurent Blanc indrømmer, at han vil have en ny midtbanespiller i denne måned, og han nægtede at udelukke muligheden for at Yohan Cabaye lander i PSG.

Blanc har aldrig skjult sin begejstring for spilleren, han selv gav landsholdsdebut, da han var landstræner for Frankrig tilbage i 2010.

Cabaye er i fremragende form for tiden, og Newcastle bossen, Alan Pardew, indrømmede, at han var nervøs over udsigten til at miste sin franske playmaker.

Newcastle har længe insisteret på, at de ikke ville sælge nogen af deres topnavne, herunder Cabaye, denne måned – men med kilder der hævder, at PSG kunne betale over 20 millioner pund for den 28-årige, kan det være svært at modstå for the Magpies.

Nu har Blanc bekræftet, at PSG vil have en ny midtbanespiller, og Cabayes navn bliver nævnt, og det faktum at han er berettiget til at spille i denne sæsons Champions League, gør ham endnu mere eftertragtet.

– Det ville være godt at hente en spiller til hjertet af spillet, og have en ekstra spiller på midtbanen, fortalte Blanc Canal + efter PSGs 5-0 sejr over Nantes i går.

– Vi har brug for en spiller, der har den samme mentalitet som de andre, når de er på banen eller på bænken. Han skal elske at spille.

– Han skal være teknisk god og være hård, og selvom denne spiller kommer eller ikke kommer, vil der være konkurrence på alle positioner.

Adspurgt specifikt om Cabaye, nægtede han at kommentere påstande om, at en aftale var tæt på, men sagde:

– Jeg kender manden (Cabaye red.). Han har niveauet, men der er andre. Vi er meget tilfredse med dette hold, men alle de turneringer vi er med i, skal vi være opmærksomme på, at der vil være problemer med skader.

 

 

 

Annonce