Cabaye: Fokuserer kun på Newcastle
Franskmanden, Yohan Cabaye, har på det seneste været rygtet væk fra St. James’ Park. Midtbanespilleren forsikrer dog, at han er 100% fokuseret på sit job hos The Toons.
Cabaye blev i flere omgange rygtet til Arsenal i sommer. Nu har Arsenal angiveligt genoptaget jagten, hvor PSG også skal være interesseret.
Franskmanden, der har to og et halvt år tilbage af sin kontrakt med Newcastle forsikrer, at han er 100% fokuseret på Newcastles kommende opgaver.
– For mig betyder det at komme til Paris eller en anden klub intet. Jeg fokuserer bare på vores næste kamp mod Manchester City, fortæller Cabaye til Sky Sports.
– Der sker intet med mig. Når du ved, hvad du vil, er det nemmere.
Newcastle-manager, Alan Pardew, har tidligere udtalt, at en januarhandel med Cabaye virker usandsynlig, da der skal meget til for, at klubben vil sælge en profil midt i sæsonen.
Newcastle får besøg af ligaens toer, når Manchester City gæster St. James’ Park på søndag.