Caballero: Har sunget spansk reggae for hele truppen
Det kan være stressende at komme til en ny klub – nye chefer, nye medspillere og en masse nye indtryk. Men det er i mange klubber ikke nok, og man har i blandt andet Chelsea en tradition for at nye spillere rejser sig og synger en sang for resten af truppen og staben.
Det gjorde Chelseas nye målmand Willy Caballero også, og det var en sjov, men også meget anderledes oplevelse.
– Alle har givet mig en meget varm velkomst. Hele truppen har været gode ved mig. Pre-season var god og hvad jeg forventede, men det var dog en overraskelse for mig at skulle synge for dem allesammen.
– Det var en rigtig god aften, men det var også lidt stressende, da jeg ikke havde regnet med det. Det var sjovt, men også en helt ny kultur for mig. Det er dog ikke sjovt at skulle stå og synge så tæt på alle sine medspillere og sin boss. Men det gik, og jeg sang en spansk reggaesang, har Caballero fortalt til Chelseas hjemmeside.
35-årige Willy Caballero har de seneste år været i Manchester City, men er i denne sæson hentet til Chelsea som reserve for stjernekeeperen Thibaut Courtois.