Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Butland vil kæmpe for at blive førstevalg til VM

06.06.2018 Kl. 12:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nick Pope har haft den bedste sæson af de tre engelske landsholdsmålmænd, men alligevel ser Burnley-spilleren ud til at trække det korteste strå.

I stedet ser kampen om at blive førstevalg for Gareth Southgates landshold ud til at stå mellem Jordan Pickford og Jack Butland.

Da England lørdag aften besejrede Nigeria 2-1 var det med Jordan Pickford mellem stængerne, men til den kommende testkamp mod Costa Rica forventes Jack Butland ifølge Sky Sports at få chancen.  

Dermed er der lagt op til, at enten Everton- eller Stoke-målmanden bliver førstevalg ved VM, men indtil videre kæmpes der for pladsen. Det har Jack Butland også tænkt sig at gøre indtil det sidste.

– Indtil der er en officiel meddelelse om, at jeg ikke spiller, vil jeg fortsætte med at fighte og kæmpe min chance for at blive førstevalg – uanset trøjenummeret, siger Butland med henvisning til, at Jordan Pickford er blevet tildelt trøje nummer 1.

– Vi må se, hvad der sker. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at presse de andre så meget, som jeg kan, siger Butland til Sky Sports.

England spiller sin første kamp ved VM-slutrunden den 18. juni mod Tunesien.

Annonce