Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Butland tænker ikke på VM

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
14.03.2018 Kl. 20:24
Jack Butland skal op imod konkurrenten til det engelske landshold, Jordan Pickford, når Stoke møder Everton lørdag, men det tænker keeperen ikke på.

Der er kamp om pladsen som førstekeeper på det engelske landshold. Efter Joe Harts fald er der ingen, der rigtig har sat sig fast på pladsen.

Et godt bud på en VM-keeper er Stokes Jack Butland, men også Evertons Jordan Pickford. De to mødes lørdag.

Butland har fokus på overlevelse i Premier League.

– Jeg skal op imod Jordan på lørdag, men det tænker jeg ikke på. Jeg skal sørge for, at vi vinder og gøre alt, hvad jeg kan, siger Butland ifølge 101greatgoals.

Stoke tabte mandag 2-0 til Manchester City, og Butland var tilfreds med indsatsen.

– Du kigger altid på dig selv efter en kamp. Jeg følte, at jeg lavede nogle gode redninger og de rigtige beslutninger, og mine spark var gode.

– Vi vil ikke være knuste over et nederlag til Manchester City.

Stoke ligger nummer 19 og har et point op til 17. pladsen.

– Vi ved, hvad vi kan, og hvad vi skal gøre for at komme over nedrykningenstregen. Hovederne op og fokus på Everton.

Annonce