Burton forsvarer valg af ny WBA-manager
Den 55-årige skotte blev i sidste uge udpeget, som ny manager for West Bromwich Albions. Valget af Alan Irvine overraskede mange, da flere prominente navne som Tim Sherwood havde været nævnt i pressen.
Klubbens fans har da heller ikke været tilfredse med ledelsens valg af Irvine til managerposten, hvorfor de nu planlægger en demonstration. Den tekniske direktør hos West Bromwich, Terry Burton har dog tillid til, at den tidligere Preston – og Sheffield Wednesday-manager kan blive en succes hos The Hawthorns:
– Jeg ved, at mange af klubbens fans er skuffet over ledelsens beslutning.
– Jeg er dog sikker på, at vi har fået en fantastisk træner, som vil kunne hjælpe klubben i fremtiden.
Burton sammenligner samtidig Irvine med flere managere i Premier League, som også tidligere i deres karriere har taget springet fra mindre hold i de lavere divisioner til klubber i Premier League:
– Trænere som Arsene Wenger og Brendan Rodgers kom også fra mindre klubber, og begge har de stor succes i dag.
– Dette er jeg overbevist om, at Irvine også vil få i West Bromwich.