Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Burnleys europæiske eventyr begynder i Skotland

Af Pelle Rigtrup
20.06.2018 Kl. 14:20
Burnley skal op mod skotske Aberdeen i Europa League-kvalifikationens anden runde.

Sean Dyches Burnley overraskede alt og alle, da de i sidste sæson endte på 7. pladsen i Premier League. Placeringen betyder, at The Clarets skal ud og spille europæisk, og det står nu klart, hvor eventyret begynder. 

Burnley, der træder ind i anden kvalifikationsrunde, skal således op mod Aberdeen, der i sidste sæson endte på 2. pladsen i den bedste skotske række. 

Første opgør spilles i Skotland den 26. juli, hvorefter Turf Moor danner rammen om returopgøret den 2. august. 

The Clarets har ikke spillet europæisk fodbold i 51 år, og klubbens fans er da mildest talt da også glade for successen. For nyligt fik manager Sean Dyche en pub nær stadion opkaldt efter sig, da den skiftede navn til The Royal Dyche. 

Annonce