Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Burnley-spiller kvitter det belgiske landshold

Af Pelle Rigtrup
25.05.2018 Kl. 13:15
Midtbanespilleren Steven Defour har valgt at stoppe på det belgiske landshold, da han ønsker at fokusere på klubkarrieren.

Efter 52 kampe for det belgiske landshold er det slut for midtbanespilleren Steven Defour, der i dag har annonceret, at han kvitter landsholdet. 

Burnley-spilleren misser sommerens VM-slutrunde på grund af en operation i knæet, og han har derfor tørnet ud for The Red Devils for sidste gang: 

– Der er flere årsager til min beslutning, men hovedårsagen er, at jeg har haft en del alvorlige skader i min karriere, og jeg ønsker at spille så lang tid som muligt. 

– På et tidspunkt er du nødt til at vælge, om du vil spille i færre år og tørne ud for landsholdet, eller om du vil spille i længere tid og droppe landsholdet. 

– Jeg har nydt at spille for mit land, men jeg var ærlig talt aldrig en del af den faste startopstilling, hvilket naturligvis også har spillet ind i min beslutning. 

30-årige Defour, der fik debut for Belgien i 2006, var en del af den belgiske landsholdstrup ved seneste VM i 2014. Her startede han inde og blev udvist i den sidste gruppespilskamp mod Sydkorea. 

Annonce