Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Burnley-angriber ville takke ja til permanent QPR-aftale

Af Mads Bye Marboe
21.09.2018 Kl. 17:14
Nahki Wells vil glædeligt kigge på det, hvis QPR vil veksle den nuværende lejeaftale til en permanent aftale.

QPR lejede denne sommer Burnley-angriberen, Nahki Wells, og angriberen er indtil videre meget positiv omkring tilværelsen i Championship-klubben.

Wells har kontrakt med The Clarets indtil 2020, men han er således klar til at takke ja, hvis QPR skulle tilbyde ham en permanent kontrakt.

– Jeg elsker det indtil videre. Man kan ikke tænke for langt frem, men hvis muligheden opstod i fremtiden, ville jeg glædeligt kigge på det, siger han til West London Sport og tilføjer:

– Lige nu er det vigtigste at fokusere, at hjælpe holdet og at gøre det godt, og så må vi se, hvad der sker i fremtiden.

28-årige Wells har imponeret i sine første fire kampe for klubben, selvom han endnu ikke har scoret.

– Jeg er her ikke bare for at score mål, men også for at bidrage til dem. Jeg lader mig ikke stresse over målene, og så skal de nok komme.

– Det handler om at være fokuseret og levere gode præstationer hver gang, og jeg ved, at målene nok skal komme. Mål kommer med selvtillid, og jeg er en person med masser af selvtillid, så jeg fortsætter med at tro på mig selv, og jeg tror, at de begynder at rulle ind snart.

Burnley hentede Wells i Huddersfield sidste sommer.

Annonce