Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bundrutineret manager bekræfter Newcastle-forhandlinger

Af Morten Bruun Jørgensen
14.07.2019 Kl. 10:37
Newcastle har mulighed for snart at have en manager på plads, men klubben skal punge op for at få fingrene i Steve Bruce.

Sæsonen er mindre end en måned væk, men Newcastle har ingen manager.

Det kan der dog muligvis snart blive lavet om på, for Steve Bruce bekræfter nu, at han er i forhandlinger med Premier League-klubben om at overtage jobbet efter Rafael Benitez.

Inden Steve Bruce kan vende tilbage til Premier League, kræver det dog, at Sheffield Wednesday og Newcastle kan få strikket en aftale sammen, og lige nu arbejdes der på at forhandle en kompensation for manageren på plads.

Ifølge Sky Sports havde Newcastle håbet på at kunne nøjes med at betale £1 million for Steve Bruce, men Sheffield Wednesday kræver betydeligt mere for at slippe manageren.

– Det er i hænderne på de to klubber i øjeblikket. Der er ikke rigtig noget at snakke om, indtil de to klubber indgår en form for kompromis, siger Steve Bruce til Sky Sports, inden han bekræftede samtaler med Newcastle.

– Jeg har haft en samtale, ja.

Annonce