Bundesliga-klub: Vi har ikke råd til Poldi
På det seneste har der været en del rygter omkring, at Lukas Podolski skal væk fra Arsenal – nu afviser den mest oplagte klub, at man går efter tyskeren
Det er nemlig Podolskis tidligere klub, FC Köln, der afviser at man hverken vil – eller har råd til at købe den 29-årige tyske angriber. Arsenal-manager Arsene Wenger har da også proklameret, at spilleren ikke er til salg, hvilket kombineret med udtalelserne fra FC Köln, peger imod at 'Poldi' bliver på Emirates noget tid endnu.
Kölns direktor Jörg Schmadtke siger således til avisen BILD tirsdag morgen:
– Vi har ikke 30 millioner kroner, og vi kan ikke betale Podolskis nuværende grundløn, fastslår Schmadtke og uddyber:
– Lukas Podolski har brug for et hold, hvor han kan udnytte sine styrker fuldt ud. Det kan vi i øjeblikket ikke tilbyde ham her hos Köln. Jeg har fortalt ham hvordan vi ser det, og jeg tror Lukas ser det på samme måde.
Podolski kom første gang til Köln som bare 10-årig og forlod klubben senest i 2012, da han tog til London og Premier League.
I denne sæson har det været sparsomt med spilletid til den polsk-fødte tysker, blot fire indskiftninger er det blevet til i Premier League.