Bundesliga-klub dropper Bendtner
I Frankfurt har man længe arbejdet på at hente danske Nicklas Bendtner til klubben. Sidste sommer var han tæt på den tyske klub, men hans lønkrav satte en brat stopper for den handel. Nu har Frankurt længe været favorit til at snuppe den danske angriber, men ifølge flere medier er flere af Frankfurts præsidiemedlemmer ikke enige i, at Bendtner skal hentes.
Frankfurts sportschef, Bruno Hübner, er dog stor fan af Bendtner, og han ønsker danskeren til klubben, men derimod Frankfurts præsident, Peter Fischer, og flere af præsidiemedlemmerne er store modstandere af, at man vil hente Nicklas Bendtner.
Nicklas Bendtners lønkrav er også endnu engang kommet i fokus, da det sagtens kan gå hen at blive problematisk, eftersom han kommer fra en løn på 23-24 mio. kr. om året hos Arsenal. I Frankfurt får de absolutte topspillere 15 mio. kr. om året, mens de andre spillere ligger på en årsløn mellem otte-ti mio. kr. Tilmed regner Bendters agent, Tom Brooks, med, at Bendtner skal have en lønforhøjelse, eftersom at hans fremtidige klub ikke skal betale transfer for ham. Sidste år lød lønkravet på hele 40 mio. om året.
Stuttgart har også været en bejler til Nicklas Bendtner, men de har nu hentet en anden angriber, så den tyskerklub er heller ingen mulighed for danskeren. De har hentet Daniel Ginczek fra Nürnberg.