Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Buffon: Agüero kan være Manchester Citys Messi

25.11.2015 Kl. 10:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Juventus-målmanden Gianluigi Buffon har massere af ros til Sergio Agüero, som han mener er Manchester Citys farligste spiller, forud for onsdagens Champions League opgør mellem Juventus og Manchester City, og Buffon mener, at den argentinske angriber kan afgøre kampe som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. 

Agüero, der for nyligt vendte tilbage på fodboldbanen efter en periode på sidelinjen med en forstrækning i låret, har allerede scoret ni mål i 12 optrædener i alle turneringer i denne sæson, og Buffon er meget klar over hans vigtighed for City. 

– Når man kommer til knockout-runderne, så kigger de bedste hold altid på deres vigtigste spiller, når der skal leveres. Så mange gange har vi set Messi gøre det for Barcelona eller Ronaldo gøre det for Real Madrid. Agüero kan være den spiller for Manchester City. En spiller kan ikke vinde Champions League for dig, men specielle spillere kan vinde kampe for dig, og dét at vinde kampe, det vinder turneringer for dig. Agüero er den specielle spiller for dem. 

– Der er ingen tvivl om, at de er et anderledes hold, når han spiller, fortalte Buffon ifølge The Mirror. 

Juventus er på andenpladsen i gruppe D forud for mødet i Torino, og kan kravle over City med en sejr. 

Annonce