Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Budkrig under opsejling: Klopp og Mourinho vil handle i Chelsea

02.05.2017 Kl. 22:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cesc Fabregas har været en særdeles effektiv indskifter for Antonio Conte i denne sæson, hvor han ofte bidrager med mål eller assist, når han kommer på banen.

Den spanske midtbanespiller, der skiftede til Chelsea i 2014, er dog træt af at have en rolle på bænken og ønsker et skifte, hvis han ikke kan blive garanteret mere spilletid.

Cesc Fabregas er tidligere blevet sat i forbindelse med de to italienske klubber, Inter og Milan, men også Liverpool og Manchester United melder sig på banen.

Daily Express beretter, at både Jürgen Klopp og Jose Mourinho er store beundrere af Cesc Fabregas, og det kan ende med en budkrig til sommer. 

Jürgen Klopp er især interesseret i Chelsea-midtbanen grundet den enorme erfaring, som den 30-årige Fabregas har. 

Ifølge Daily Express vil Cesc Fabregas foretrække et skifte til en anden Premier League-klub fremfor et skifte til italiensk fodbold. Chelsea har allerede udset sig en erstatning for spanieren, da Antonio Conte vil forsøge at hente Tiemoue Bakayoko fra Monaco.

Annonce