Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Buddet er accepteret: Liverpool kæmper for at signe ung forsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.10.2020 Kl. 11:22
Football Insider skriver, at Liverpool har fået et bud accepteret på Motherwells talentfulde forsvarer Sam Campbell.

Liverpool forsøger i øjeblikket at gøre alt for at overtale stortalentet Sam Campbell til at vælge dem til og Brighton og Leeds United fra, erfarer Football Insider.

Alle tre klubber har fået et bud på det 16-årige stortalent accepteret, så lige nu forsøger de alle at lokke Campbell på bedste vis.

Den unge skotte har været til prøvetræning hos både Brighton og Liverpool, men mangler endnu at besøge Leeds United.

En kilde tæt på Liverpools rekrutteringsafdeling fortæller til Football Insider, at Campbell tilbragte sidste uge i klubben på prøvetræning, hvor en eventuel transfer også blev diskuteret.

Campbell har endnu ikke fået sin førsteholdsdebut, men har imponeret for Motherwells ungdomshold, hvor han allerede begyndte at repræsentere U18-mandskabet som 14-årig.

 

Annonce