Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bud på over 500 millioner: Superagent arbejder på kæmpe PL-transfer

Af Jeppe Augustsen
01.05.2023 Kl. 07:13
Superagenten, Jorge Mendes, arbejder efter sigende på at få Ansu Fati til Premier League.

Barcelona befinder sig ikke i den bedste situationen, når det kommer til økonomien. I sommer blev klubben bl.a. nødt til at sælge ud af klubbens tv-rettigheder for at få det til at løbe rundt.

Den økonomiske situation betyder også, at den spanske storklub er nødt til at sælge ud til sommer, hvis man også har i sinde at styrke truppen. En af de spillere, som meget vel kan blive solgt, er den 20-årige Ansu Fati.

I løbet af de seneste måneder er han blevet rygtet væk fra Barcelona, og han kan muligvis være på vej til Premier League.

I dag bringer den spanske avis, Sport, en melding om, at Ansu Fatis agent – superagenten Jorge Mendes – arbejder på en transfer til det engelske.

LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Leicester-stjerne bliver solgt – United kigger på tidl. Chelsea-spiller

Ifølge avisen har Jorge Mendes forsikret Barcelona, at han vil præsentere et bud på €70 millioner fra en Premier League-klub til sommer. Det svarer til cirka 520 millioner kroner.

Ydermere beretter avisen, at Ansu Fati ikke indgår i Xavis planer, og derfor ser klubben et salg som en god mulighed for at kunne finansiere forstærkninger i næste transfervindue.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag forstår det ikke: "Det er sindssygt"

Et potentielt skifte afhænger også af, om Ansu Fati er interesseret i et skifte til den eller de klubber, som vil forsøge at købe ham. 

Chelsea, Manchester City og Manchester United er før blevet kædet sammen med den unge spanier. 

LÆS OGSÅ: 1,3 milliarder kroner: Disse 10 spillere skal Manchester United sælge

 

Annonce