Bruun: Van Gaal har fået lang snor
Norwich skabte den helt store overraskelse denne lørdag eftermiddag, da de besejrede Manchester United med 2-1 på Old Trafford. Nu er der naturligvis spekulationer om Louis Van Gaals fremtid som United-manager. Ifølge Bruun, så har hollænderen ikke mange undskyldninger tilbage.
– Vi kan jo sammenligne med José Mourinho. Van Gaal har fået lang snor. Moyes køber kun Fellaini, så kommer Van Gaal og United-ledelsen har givet ham frie hænder til at forme holdet med de midler, han ville bruge. Men selvom der var opløftende elementer i starten af sæsonen, så har det bare været ned ad bakke siden. Man ryger ud af Capital One, Cuppen og ud af Champions League – det gjore Mourinho ikke engang! siger Bruun og uddyber:
– Nu er de ni point efter førstepladsen, så nu kan Van Gaal ikke engang sige ''det går okay i Premier League'' mere, siger Morten Bruun.
Med dagens nederlag overhales Manchester United af Tottenham på fjerdepladsen grundet en dårligere målscore.