Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruun hylder Guardiola: Han SKAL være årets manager

12.05.2018 Kl. 18:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City er engelske mestre. Det kan der ikke pilles ved. Men skal Pep Guardiola nu også være årets manager? Dyche, Klopp, Benitez, Hughton og Hodgson er også på listen over de nominerede til prisen, men ifølge 6'erens ekspert Morten Bruun, så kan der IKKE være tvivl om, at Guardiola bør tage den.

Bruun skriver i en blog på BT, at han er træt af at høre om folk, der ser Guardiolas præstationer som noget givet.

Han mener, at Guardiola har vist England og verden, hvordan fodbold skal spilles. Bruun roser spanieren til skyerne og affærdiger alle muligheder for, at en anden manager er årets bedste i Premier League – spillermateriale til forskel, eller ej:

– Der er få ting, der kan irritere mig mere end folk, der affærdiger Pep Guardiolas præstation som manager for Manchester City med et skuldertræk og et udsagn om, at enhver kunne have gjort det samme med de midler, City har til rådighed. Dette kunne ikke være mere forkert, skriver Morten Bruun blandt andet.

– Jeg pegede selv på City som mestre inden sæsonen. Og hvis City havde vundet mesterskabet med en smal margin efter en svingende sæson, så havde jeg også været parat til at diskutere, om ikke Roy Hodgson, Sean Dyche eller David Wagner i virkeligheden havde ydet en større præstation med deres klubber og med deres budget.
 
– MEN SÅDAN VAR DET JO IKKE!
 
– Nu er vi nemlig fremme ved, hvordan Guardiola gjorde, for Manchester City splittede jo Premier League ad. De dominerede verdens mest kompetitive liga i hidtil uset grad, og med 3-1 sejren over Brighton i onsdags sikrede de lyseblå fra Manchester sig de to mest markante rekorder i Premier Leagues historie.
 
– Det har været en fornøjelse at overvære, og så kan det godt være, at vi ingen spænding fik om det engelske mesterskab, men vi fik til gengæld en opvisning i, hvor godt fodbold faktisk kan spilles. Takket være en mand ved navn Josep Guardiola, skriver Bruun slutteligt. 
 
Oveni de tre point mod Brighton satte Manchester City sig også på to rekorder. The Citizens kom op på 97 point og slog dermed Chelseas 95 fra 2004/05-sæsonen, mens de også slog Chelseas målrekord fra 2009/10-sæsonen. Her lavede Chelsea 103 mål, men Manchester City er nu oppe på 105 scoringer. Samtidig vandt Manchester City også kamp nummer 31, hvilket også er rekord.
Annonce