Bruno Fernandes smider bombe: Nu bekræfter Manchester United
Bruno Fernandes er i mediernes søgelys i øjeblikket efter et eksplosivt interview. Portugiseren har nemlig bekræftet, at Manchester United ønskede, at han forlod klubben i sommerens transfervindue.
Anføreren for De Røde Djævle var i sommeren 2025 sat i forbindelse med et muligt exit efter massiv interesse fra den saudiske Pro League. Særligt Al-Hilal havde et konkret tilbud klar, men Fernandes valgte at blive på Old Trafford.
Nu fortæller den portugisiske landsholdsspiller, at signalerne fra klubbens ledelse var tydelige.
– På det seneste har jeg følt, at jeg har været på glatis, siger Fernandes.
Ifølge United-kaptajnen handler det blandt andet om alder og manglende trofæer.
– I England, når en spiller nærmer sig de 30 år, så begynder man at tænke på at starte forfra. Loyalitet bliver ikke set på samme måde som før.
Fernandes afslører samtidig, at han kunne have forladt klubben i sommer, tjent markant flere penge og haft større chance for at vinde trofæer.
– Jeg var tæt på at skifte for et år siden. Jeg vil ikke sige hvor, men jeg kunne have vundet mange trofæer i den sæson.
Han valgte dog at blive – både af familiemæssige årsager og af kærlighed til klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Samtalen med træneren fik mig til at blive. Men fra klubbens side havde jeg fornemmelsen af, at de tænkte, at hvis jeg forlod klubben, ville det ikke være så slemt.
Udtalelserne rammer Fernandes personligt.
– Det sårer mig. Det gør mig trist, for jeg er altid tilgængelig, jeg spiller altid og giver mit bedste.
I interviewet med Canal 11 (via MaisFutebol) bekræfter han, at tilbuddet i sommeren kom fra Al-Hilal.
Trods usikkerheden er Fernandes fortsat en nøglespiller for Manchester United. I denne sæson har han startet i samtlige 16 Premier League-kampe og bidraget med 12 målinvolveringer.
Hans kontrakt løber til 2027, men det ventes, at han forlader klubben efter VM-slutrunden næste sommer.
Ifølge lokalavisen Manchester Evening News har Manchester United nu bekræftet, at interviewet blev foretaget for nogle uger siden, og at det blev arrangeret af det portugisiske landshold.
Det er samtidig kommet frem, at Rúben Amorim forlader Manchester United. Læs mere her.



















