Bruno Fernandes sælges for 485 millioner
Manchester United har endelig fundet formen med tre sejre i træk, men midt i fremgangen skaber nye rygter uro omkring anfører Bruno Fernandes.
Den portugisiske kreatør har i flere år været klubbens største profil og et symbol på loyalitet trods manglende sportslig succes.
Nu er den tidligere Sporting-stjerne sammen med resten af United-spillerne inde i deres bedste streak i lang tid, hvor De Røde Djævle er gledet forbi Liverpool i Premier League-tabellen.
Alligevel melder Manchester Evening News, at Bruno Fernandes kan være på vej væk.
Ifølge mediet indeholder hans kontrakt – der løber til 2027 med mulighed for et års forlængelse – en frikøbsklausul på 485 millioner kroner, som kun gælder for klubber uden for England.
Det betyder, at en udenlandsk storklub kan hente ham uden, at United kan stille sig i vejen.
Bruno Fernandes sparker rygter til hjørne
Fernandes, som tidligere har afvist interesse fra Saudi-Arabien ved flere lejligheder, ønsker dog ikke at tale om sin fremtid, før VM-slutrunden næste sommer er overstået.
Trods spekulationerne er han fortsat en central figur på Rúben Amorims hold, og fansene håber, at klubbens seneste optur kan overbevise ham om at blive på Old Trafford.
Liverpool tabte i Premier League-regi for fjerde gang i træk. Nu udpeger Arne Slot “den værste af alle”.
Stor nyhed: Engelsk traditionsklub er gået konkurs – dansker i klemme.
Skadeskrisen fortsætter: Ny Liverpool-stjerne på listen
Liverpool fortsætter sin nedtur i Premier League efter et nyt nederlag.
Denne gang 2-3 mod Brentford lørdag aften.
Arne Slots mandskab tabte for fjerde gang i træk – en stime klubben ikke har oplevet siden 2021 – og problemerne vokser på Merseyside.
The Bees kom foran 2-0 efter tidlige scoringer af Dango Outtara og Kevin Schade, sidstnævnte på en fremragende assist fra Mikkel Damsgaard. Milos Kerkez reducerede, men Igor Thiago genetablerede føringen, før Mohamed Salah til sidst reducerede igen.
Nederlaget føjer sig til en skadesplaget periode for Liverpool, hvor både Isak, Frimpong og Alisson allerede er ude – og nu også Curtis Jones, der gik direkte i omklædningsrummet på Gtech Community Stadium.
Arne Slot reagerer på Liverpool-skaderne
– Du foretrækker at have alle dine spillere til rådighed, det er enkelt og klart, men hvis det ikke er situationen, så skal de spillere, vi har til rådighed, levere resultater.
– Det er noget, man kan opnå i en sæson, og det er det, der sker med os nu. Det er selvfølgelig noget, jeg ikke kan lide, men noget, man er nødt til at acceptere, lyder det således fra Arne Slot ifølge BBC.
Nu taler alle om Mikkel Damsgaard, der var flyvende for Brentford lørdag aften. Læs mere.
Til gengæld er der hård kritik af Patrick Dorgu fra Manchester United.


















