Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruno Fernandes i skarp kritik af Neville og Keane

15.04.2023 Kl. 19:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En skændsel.

Det var, hvad Bruno Fernandes blev kaldt efter sin kamp mod Liverpool i sidste måned, hvor Manchester United tabte 7-0. Ordene kom fra Gary Neville og Roy Keane, der især ikke syntes om den måde, hvorpå portugiseren viftede med armene på.

Nu har Bruno Fernandes både forsvaret sin opførsel på banen, mens han også samtidig har sendt en bredside afsted mod de to eksperter med en fortid i Manchester United.

– Nogle gange går jeg over linjen. Det ved jeg. Det kan ske i kampens hede, hvor det kan være svært at styre sine følelser, men jeg prøver på aldrig at være respektløs over for nogen, siger Fernandes til Sky Sports.

– Vi ved alle, at eksperter skal sige noget for at beholde deres arbejde. Jo flere dårlige ting, de siger, jo mere arbejde får de nogle gange.

LÆS OGSÅ: Skadede stjerner på stribe: Så amputeret et hold kan United stille med

– De fleste af de ting, de sagde efter den kamp, var fuldkommen løgn. Fordi jeg viftede med armene, troede de, at jeg sagde noget, som jeg ikke gjorde.

– Eksperterne vil altid sige noget for at få opmærksomhed og anerkendelse fra folk udefra. Nogle gange snakker de for at snakke, lyder kritikken fra Fernandes.

Søndag eftermiddag skal Fernandes og Manchester United møde Nottingham Forest i Premier League.

LÆS OGSÅ: Det er en af sæsonens bedste beslutninger

 

Annonce