Bruno Fernandes i chok-exit efter finale-flop? Her er reaktionen
Manchester Uniteds kaptajn, i form af 30-årige Bruno Fernandes, har været en absolut profil i en ellers turbulent sæson.
Onsdag aften løb Rúben Amorims tropper ind i et smerteligt nederlag til Spurs, der slog United med 1-0 i Europa League-finalen.
Derfor er det nu London-klubben, der har reddet sæsonen, mens de kan se frem til Champions League og en masse millioner i næste sæson.
I løbet af den seneste tid har rygterne svirret om Bruno Fernandes, der af mange eksperter er ‘for god’ til traditionsklubben fra den røde del af Manchester.
Fernandes har dog selv udtalt, at han ønsker, at andre spillere træder i karakter i næste sæson, så det ikke kun er ham, der løber med opmærksomheden.
Manchester Uniteds økonomiske situation, efter at have misset europæisk fodbold i næste sæson, kan også spille en rolle i klubbens villighed til at lytte til bud på deres stjernespiller.
Dog har Bruno Fernandes selv udtrykt, at han kun vil forlade De Røde Djævle, hvis de ønsker at sælge ham. Onsdag aften blev portugiseren så igen stillet spørgsmålet vedrørende fremtidsplanerne.
– Mit synspunkt (i forhold til klubskifte, red.) har aldrig været drevet af det økonomiske.
– Hvis jeg vil gå efter økonomien, vil jeg altid have muligheden for at tage afsted, men det er ikke sagen. Jeg vil vinde trofæer og være involveret i de bedste turneringer, siger United-kaptajnen ifølge Fabrizio Romano.
Bruno Fernandes og baglandet har tidligere været i samtaler med saudiarabiske klubber, mens der ligeledes har været rygter om et sensationelt skifte til Real Madrid. Det blev dog ikke til noget.
Samtidigt forlyder det nu, at Rúben Amorim er klar til at forlade Manchester United.














