Bruno Fernandes er ny United-anfører: Nu reagerer Rio Ferdinand
Torsdag offentliggjorde Manchester United, at Bruno Fernandes er klubbens nye anfører.
Det skete få dage efter, at Harry Maguire blev vraget som anfører.
Fernandes agerede i store dele af sidste sæson anfører. Helt konkret var det tilfældet i 26 ud af 38 Premier League-kampe, og derfor fandtes det naturligt, at han nu blev tildelt rollen formelt set.
Den tidligere United-stjerne Rio Ferdinand har lykønsket Fernandes med den nye titel på Twitter.
– Det er en ære i sig selv at spille for Manchester United, men at blive tildelt det ekstra ansvar at føre holdet ud på banen er noget særligt.
– Bruno har leveret tal og præstationer i sin tid i den røde trøje, der gør, at det er uundgåeligt, at han nu er klubbens nye anfører.
– Han tager risici, han higer efter ansvaret, han ønsker at være forskellen – det er alle gode egenskaber. Jeg tror virkelig, han vil trives.
– Det eneste råd, jeg kan give dig til denne nye rolle, er at du bare skal være DIG og være autentisk. Det er det, som fik dig herhen.
– Held og lykke, Bruno Fernandes, skriver Rio Ferdinand på Twitter.
Samtidig mener Ferdinand, at Maguire bør forlade klubben denne sommer, idet han ellers risikerer at blive en marginalspiller under Erik ten Hag.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Nu bliver det dyrere at se Premier League: Viaplay hæver prisen
2. Romano: Han kan blive Manchester Uniteds fjerde sommersigning
3. Vingegaard er stor fan – får overrakt PL-gave efter vild etape